Dome of Visions

Dome of Visions

 

Tryk her for at se video om Dome of Visions

 

Ved siden af Den Sorte Diamant har der den sidste måneds tid stået en stor glaskuppel, som de færreste ved, hvad er. Projektet er et eksperiment, en alternativ byggekonstruktion, der skal udfordre byggebranchens og materialeproducenternes ansvar, når det gælder løsning af klodens klimaproblemer. Kuppelen er nemlig bygget ud fra et princip om at være ressource- og energioptimeret og samtidig være økonomisk rentabel.

Derudover ønsker projektet at sætte fokus på byplanlægning:

“Hvordan kan vi vitalisere rummene imellem bygningerne og de midlertidige pladser, der opstår, når vi skal i gang med at bygge nyt? Hvordan tiltrækker vi liv til de store kulturinstitutioner og anlæg ved at gøre byen til en aktiv scene? Vi skal prøve at finde svarene og åbne for byens udviklingsplaner, så brugerne inddrages og co-creater fremtiden med arkitekterne”.

Kuppelen kommer til at huse debatter, kultur, udviklingsprojekter og konferencer, der sætter fokus på bæredygtigt byggeri og byliv. Fra april 2014 til april 2015 står Domen på Søren Kierkegaards Plads lige ved siden af Den Sorte Diamant

Projektet er et samarbejde mellem Dansk Arkitektur Center, Det Kongelige Bibliotek og Københavns Kommune.

 

 

Author: Havneliv

Havneliv - nyheder og godt stof om en levende havn!

Share This Post On